En bittersød dag…

Den 25/6-07 var dagen, hvor vores læge satte stakkels lille Christoffer i behandling for astmatisk bronkitis, hvilket betyder inhalator og astmamedicin (og ultrasvedige forældre, som prøver at holde ungen fast, mens han skal have medicinen i inhalatoren :-o!). Stakkels, stakkels lille mus!!! Og så hjælper det os desværre ikke SÅ meget, at vi har lægens sympati og at hun siger, ”at vi da godt nok er hårdt ramt og at det næsten er uhørt at se et ørebarn, som samtidig skal behandles for astma/astmatisk bronkitis”…. SURT!!!!!

Christoffer er imidlertid ikke sådan at slå ud, så den 25/6-07 var også dagen, hvor vi nu officielt kan sige, at HAN GÅR!!!! :-)))))))))))))) Han tøffede rundt ude i vores køkken i går: Fra opvaskemaskinen og over til køleskabet – over til skænken og så ellers retur igen. Lidt skægt ser det ud ;-) Han slingrer lidt, som om der har været promiller i letmælken, men hu hej hvor det går over stok og sten. Han har været meget igennem og er blevet bombet tilbage af sygdom gang på gang, så vi er MEGET stolte af ham. Det er et kæmpe gennembrud!! (Og han er også stolt af sig selv. Smilet kan næsten ikke tørres af ;-)))))))))

Det' da CÔÔL ;-))))

Jvf. det tidligere indlæg om de første spæde skridt, så lyder opdateringen, at Bobber (Det kalder de ham i Vuggestuen og han synes at have accepteret det navn ;-))), at vores lillemand her til aften tog 3-4 skridt fra mor og over til far - og det UDEN at holde i noget!!! :-))) Vi er meget stolte alle 3!

Men han er altså også en CÔÔL lille mand for tiden! Se blot dette snapshot her fra weekenden :-)

De første spæde skridt!! :-)))

HURRA! I dag var en stor dag! :-) Her til aften tog Christoffer nemlig sine først små skridt, mens han holdt fast i sofa og sofabord. 3-4 skridt blev det til og han virkede slet ikke som om han var bevidst om, hvad han gjorde – flyttede bare de små fødder i sin iver for at få fat i fjernbetjeningnen, som lå på bordet :-)

Han er kommet SÅ langt med at stå og gå her i løbet af de seneste par uger. Det er FLOT, synes vi – eller , som han selv siger, når vi roser ham ”Dødi!” (~ dygtig – for dem, som ikke er sporet ind på at afkode ”Christoffersk” ;-))))

Nej, må jeg nu liiiiige….

Altså, hvor er man henne, når ens søn på knap 15 måneder allerede tager sin fars parti???

I går, da han var i bad, sad han på vanlig Christoffer-vis og begyndte at smaske sin hånd ned i badevandet, så det stod ud til alle sider. Det fik Stig til at sige: ”Sikke du kan plaske. Hvem har lært dig det?” (Og med til historien hører så, at badetid hjemme hos os traditionelt er far-og-søn tid, så hvem MON har lært ham det????). Svaret kom da også prompte fra sønnike. Det var: ”Det’ MOAR!”.

STRENGT, altså – suuuk – hvad skal det dog ikke blive til, spørger jeg bare…. ;-)

Dræn!

Pheeew – dette var absolut ikke den sjoveste dag i vores forholdsvis korte tid som børnefamilie!!! :-/ I dag var nemlig dagen, hvor Christoffer blev opereret og fik lagt dræn i begge ører.

Vi mødte op hos ørelægen efter Christoffer hverken havde måttet få vådt eller tørt siden midnat (hvilket er ret sejt, når man plejer at få morgenmad omkring kl. 5!!! – men det gik!). Efter en kort ventetid blev vi kaldt ind og narkoselægen forklarede kort om narkosen. Herefter måtte vi holde Christoffer fast, mens han fik masken over næsen. Han sprællede og skreg – NØJ, hvor var det sejt!!!! Og så kort tid efter var han helt slap og vi blev ført ud i venteværelset, mens der blev opereret.

Efter ca. 15 MEGET, MEGET lange minutter (ikke helt uden tårer :-/) blev vi kaldt ind i et opvågningsrum, hvor Christoffer lå. Vi skulle vente på, at han vågnede; men det gjorde han bare ikke lige… :-////////// Konklusionen blev til sidst, at han simpelthen var faldet i søvn ovenpå strabadserne og ørelægens sekretær ruskede lidt i ham for at få ham til at vågne op – og det lykkedes så til sidst. Han var groggy og ked – stakkels, stakkels lillemand!!!!

Vel hjemme igen fik han ekstra opmærksomhed resten af dagen. Ørelægen havde fortalt os, at hun ved operationen kunne se, at han stadig havde mellemørebetændelse, og han fik også meget høj feber op ad dagen. Det var noget værre skidt; men med drænene i ørerne går vi forhåbentlig lysere tider i møde!!

Fødselsdagsfest

I dag holdt vi fødselsdagsfrokost hos mormor og morfar i Slangerup. Med var også farmor og farfar samt farbror Theis, Hannah og mormoster.

Christoffer var RIGTIG i sit es! Han fik gaver, god mad og fødselsdagssang. Det var en rigtig dejlig dag for alle.

Da vi kom hjem igen fik Christoffer pludselig høj feber og vi fandt ud af, at endnu en omgang mellemørebetændelse havde ramt ham – suuuuuuk!!

Men heldigvis havde det da været en god dag indtil da!

Hip hurra, det’ min fødselsdag!

Så oprandt den store dag, hvor lillemanden rundede det første år! :-)

Vi havde pyntet fint fødselsdagsbord og gaverne blev flået op (var jo i skarp træning fra julen).

Vi havde bagt en bollekagemand, som han fik med i vuggestuen og han havde haft en fantastisk dag, hvor han havde været helt i centrum med fødselsdagssang og flag rundt om døren!

Hjemme på Jasminvej fik han sin helt egen lagkage og fik lov til at smage kakaomælk :-) Han syntes vist, at det hele var lidt mærkeligt, men også lidt sjovt ;-))))

Det var en meget træt Christoffer vi lagde i seng efter en god dag!

37 år, ca. 4½ måned og 1½ time...

Så lang tid holdt mit princip om ikke at se en James Bond film! Har moret mig meget med det princip, fordi folk igennem tiderne har forsøgt at finde frem til årsagen til at jeg pure har nægtet at bruge tid på 007. Min indre lille morskab har været, at der som sådan ikke har været nogen årsag overhovedet - jo mere tid jeg undgik at se en Bond film desto morsommere blev det bare, at se folks ansigt, når man sagde "Nej, jeg ser altså ikke James Bond. Det er et princip, jeg har"! ;-) Nå, men søndag røg princippet altså til fordel for en biftur med min bedre halvdel, hvor vi så Casino Royal. Dels ville han enormt gerne se den og alle vennerne havde allerede været forbi biffen - og dels havde vi gevaldigt brug for at komme lidt ud, så farmor og farfar passede Christoffer - som (igen igen) har mellemørebetændelse og høj feber, hvilket har betydet et stk. superked unge og næsten ingen søvn i de sidste dage/nætter - så vi er mildest talt godt nede på sokkeholderne!!!! I dag har vi en tid til ørelægen med Christoffer. Bliver spændende, hvad hun vil sige!!!!!

40,4º, pølser og ris a la mande :-///////

Pruuuuuuuuuuuuuha - i nogle lande sælger man julepynt, som fejrer "baby's første jul", så man rigtig vil kunne huske den. Lad mig sige det sådan: Vi kommer næppe til at glemme Christoffers første juleaften lige med det samme :-//////// Natten mellem lillejuleaften og den 24. vågnede han med over 40 i feber. Han var helt umulig (forståeligt nok!!) og ville IKKE sove!!! Og selvom han blev klædt af og kun havde undertøj på og også fik Panodil, så faldt feberen ikke meget :-/// Den 24. fortsatte med 40,3 om morgenen og en tur til lægevagten, da de åbnede: Mellemørebetændelse, var dommen - igen - suuuuuuuuuuuuuuuuk!!!! Lillemanden var syg og dårlig og det gode humør fra lillejuleaften var ingen steder at finde :-//////// Vi endte med at måtte aflyse alle planer om at tage til Brøndby til farmor og farfar. I stedet kom de ud til os, sammen med farbror Theis og Hannah og vi udvekslede gaver i en times tid, hvorefter de tog hjem til julemaden. Christoffer hang bare på vores skuldre og klynkede - stakkels, stakkels lillemand!! Hverken gaver eller Tractor Tom kunne så meget som vriste et lille smil ud af ham. Vi fik pølser til julemiddag (og en skål ris a la mande, så farmor havde haft med til os). Natten blev lang for os og lillemanden, som på et tidpunkt var oppe på 40,4 i feber - og det var MED Panodil :-/////////// Sikken en jul :-(

Alletiders (lille)jul

Nej, det er ikke, fordi vi har siddet klinet foran skærmen til årets Pyrus-julekalender, at overskriften er, som den er.

Årsagen er, at vi i år havde forpremiere på juleaften i Slangerup hos mormor og morfar - og sikke en aften (eller: dag - for vi kom ikke så sent hjem :-)). Vi fik julehygget til den store guldmedalje, fik gaver og superlækker julemad og Christoffer var i en hopla, som vi sjældent har set ham :-))))))) Han var simpelthen et PRÆMIEbarn, som var sød, kærlig og grinende fra vi kom til vi gik og han fortsatte med at være glad og grinende længe efter vi kom hjem - ja faktisk var han ikke til at drive i seng. Det havde vist været for god en aften til at den skulle slutte - kært!!! :-))))))))))

Svaret er ja – og så alligevel ikke…

Beklager den lange tavshed her i bloggen! Men her kommer den med spænding ventede opdatering på sovesituationen:

Vi (dvs. Stig) havde 4 nætters kamp med Christoffer (jeg sov i gæstesengen i kontoret), hvorefter junior faktisk accepterede at om natten (dvs,. mellem kl. 22 og 5 morgen) skulle han (og VI) sove :-)). En lille ”sidegevinst” var dog, at det eneste sted han nu vil sove er i midten af vores seng – men som sundhedsplejersken siger ”Så må det bare være sådan”. Det er min ryg ikke nødvendigvis enig i, men fred være nu med det. Vi fik en længere periode med flere timers sammenhængende søvn end vi har haft LÆNGE :-)))))))))

Desværre er det hele for nylig gået fløjten igen, fordi Christoffer reddede sig en ordentlig omgang mellemørebetændelse og vågnede konstant natten igennem og selv nu – hvor feberen er væk igen og ørerne forhåbentlig snart ok – så bliver han altså ved med at vågne – så vi er lidt tilbage til hvor vi startede – suuuuk…

Men bortset fra sygdommen og den følgende tilbagegang på soveområdet så går det raskt fremad med mindstemand: Han vil SÅ gerne op og stå og ruller rundt som en gal for at få rigtigt gang i kravleriet. Han snakker også en vis mand et øre af (uden at vi naturligvis forstår meget mere en ca. ½ promille af, hvad han har gang i – ”Moar” skulle dog være rimeligt sikker og ”Ding” (som farmors ur siger) er også et aktuelt hit :-)))))))) Hans nyeste stunt er er at lave lyde ved at køre fingeren ned over læben ”bleb bleb bleb” – det synes han er enormt morsomt :-)))))))))

Vi er ved at lade op til jul og Christoffers pakkekalender bliver åbnet hver dag (dog med mere fokus på gavebånd og papir end indholdet, men pyt ;-)))) Juletræet er købt, men ikke inde i stuen endnu. Christoffer var med ude og vælge – vi tog det træ, som affødte det største grin fra ham. Han tænker sikkert, at ”De er tossede de gamle, så dan at slæbe et træ med hjem – dok dok dok!” ;-))))))))

Så bliver det alvor (gys!!)

NU har vi besluttet, at det er slut med mælk til lillemanden om natten!! Han vågner efterhånden noget nær hver time og vi kan simpelthen ikke hænge sammen i dagtimerne. Christoffer har jo også brug for sin nattesøvn, selvom han indhenter en del af det "tabte" i vuggestuen, hvor de fortæller, at han stort set hver formiddag tager sig en "lille powernap" på sådan ca. 3 timer + eftermiddagsluren - så han klarer sig også uden at virke fuldstændigt bombet - hvilket man efterhånden ikke kan sige om os andre!! :-///

Så nu har vi - efter at have gennemgransket diverse bøger, brevkasser, debatforummer (hurra for internettet! :-)) og artikler - besluttet, at i aften skal det første slag slås! Og så gælder det for forældrene om at stå sammen og gennemføre forehavendet!! Det er for ALLES bedste!! Sundhedsplejersken siger, at det i gennemsnit tager 3 nætter at gennemføre ammestoppet. Lad os se, om lillemanden følger gennemsnittet eller om han (også her) vil vise sig som en lille gut med en stærk vilje og presse sine (trætte! :-/) forældre til det yderste. Fortsættelse følger....

Tvivlsomme udtalelser!

Tror, at vi mindst må kræve ét da capo inden vi nedfælder i "dokumentationen" (barnets bog ,-)), at Christoffers første ord var "Moar"! Jeg har i hvert fald stadig til gode, at høre ham sige det! Til gengæld kom der er klokkeklart "Ja" her forleden og det har han gentaget flere gange - om han ved, hvad det betyder er mere tvivlsomt ;-) Han har også sagt "Oops", men favoritten er dog stadig "a de a de a de aaaaaaj jaaaai jaaai" - vi har en teori om, at det er temasangen til Tractor Tom (spørg ikke!! ;-))))))))))))

Moar!

Lige fra ens lille barn bliver født går man og drømmer om, hvad poden nu vil finde på at sige, som sit første ord! Christoffers kom sent i går aftes - det var MOAR!

Se, nu kunne man jo hurtigt være svømmet hen over sin lille dejlige dreng, hvis han havde kigget indtagende på en med sine store blå øjne og smilet og blidt sagt moar... imidlertid kom Christoffers første ord - på bedste lillemand-maner midt i et større hysterisk anfald (han har temperament den lille - men heldigvis kan han være præcis ligeså jublende glad, som han nogen gange er sur :-)))):

Der skete det, at Christoffer for tiden døjer med en ordentlig omgang snot, som han ikke rigtigt kan komme af med (en "dejlig" bonus efter han er startet i vuggestuen :-o). Snotten har det med at få ham til at hoste og er der tilpas meget af den (lækkert, ikk'?! ;-))), så kaster han op. Se i går aftes omkring halv 11 vågnede han op i et større hosteanfald. Jeg prøvede at tysse på ham, så han ikke skulle hoste så voldsomt, at kan kastede op, men det blev hurtigt så slemt, at jeg måtte løfte ham op af sengen - og "UUUULRIK" - ned af sig selv, på gulvtæppet og ud i hele mit hår - deeeeeeeeeeeeeejligt - NOT!!!! Jeg måtte simpelthen stå op og gå i bad :-/ Og mens jeg så var i bad prøvede Stig, at berolige Christoffer og få ham til at sove igen - DET passede ikke den unge herre, så han hylede MOAR, MOAR (nok underforstået "Kom og red mig fra den onde mand... ;-))... tja.... så specielt yndligt var det ikke - men det første ord skulle så være kommet. Vi noterer i barnets bog: Første ord, 22/10-06: Moar!

Man skal kravle...

... eller skal man??! Christoffer viser ikke megen interesse i den disciplin! :-o Men rygterne vil vide, at hans mor i sin tid aldrig kravlede, men pludselig bare rejste sig op og gik... Det med at gå kræver dog nok lige at Christoffers spagettiben stivner lidt mere, så han først kan stå! ;-) Men han er faktisk blevet ret skrap til at stå, når vi holder ham under armene - så støtter han fint på de små fusser og ser PAVEstolt ud :-))))))))) Stig oplevede i øvrigt, at han kravlede et par små "kravl" inde i vores seng i dag... elller var det måske bare et par bump?? ;-) Han er i hvert fald ret godt til at gumpe fremad på rumpen, hvis der fx er et stykke legetøj, som lige præcis er uden for rækkevidde :-)

Bestået! :-)

I dag havde vi besøg af Pia, vores sundhedsplejerske. Hun skulle teste Christoffer med den såkaldte BOEL-prøve, som laves på alle små børn, når de er ca. 8 mdr. Hun havde prøvet at lave testen for et par uger siden, men kom aldrig i gang, da Christoffer kom lige fra vuggestuen og var drøntræt og - for nu at sige det mildt - kropumulig!! :-/

I dag var han snotforkølet, så Pia havde ikke megen tiltro til, at han ville kunne reagere på de forskellige klokker og bjælder, som hun præsenterede ham for; men men men - det gik som smurt og lillemanden bestod prøven med glans! :-))))))

En Pampers Baby! :-)

Vi har haft os noget af en forskrækkelse med Lillemanden, som har været en tur omkring Glostrup Børnehospital i 3 døgn. Han fik meget høj feber og det viste sig, at han havde en infektion, som skulle behandles :-///

Men nu er vi hjemme igen! :-) Og vi kan konstatere, at vi bestemt ikke er de eneste, som synes, at vores lillemand er dejlig!!! :-))) Sygeplejerskerne var hel vilde med "den lille trold med de stoore øjne og det dejlig grin!" - ja, en sagde endda, at han var "En rigtig lille Pampers Baby - som taget lige ud af reklamerne" - det må da vist være det ultimative baby-kompliment!?? ;-)))))))))

Udmattende besøg

Her til eftermiddag var vi på besøg hos mormor og morfar :-) Christoffer var rigtigt i hopla og viste rigtigt mormor og morfar, hvor dygtig han var til at sidde og storpludrede og grinede, når far legede med ham på tæppet.

På vejen hjem i bilen blev han dog indhentet af det høje aftivitetsniveau og fald i søvn som en sten ;-)

Det relative i at have det hårdt...

Har lige i dag fundet ud af, at vi nok ikke har det helt så hårdt, som vi går og tror!! Vi synes jo, at det er drønhårdt, når Christoffer vågner og vi skal op 2-3 gange i løbet af natten; men snakkede i dag med min kollega Iben. Hun fortalte, at da hendes datter var helt lille startede hun med at have kolik og skrige 23 timer i døgnet - kun afbrudt af søvnperioder på ½ time (som man kunne stille uret efter! :-o) og efter, at kolikken var overstået (efter 6! mrd.! Åh gru!!) kom hun ind i en ny periode, hvor hun bare SLET ikke ville lægges til at sove og skreg i vilden sky, når de prøvede! SÅ - jeg må jo nok indrømme, at selvom det synes hårdt og man er træt efter snart 8 mdr. uden en fuld nats søvn, så er det jo nok småting i forhold til så meget andet. Føles bare ret hårdt - sådan på mikroniveau ;-)

Op og ståååååååååååååååå

SÅ! Nu har Christoffer fundet ud af, at det er sjovt at stå op! :-) Vi andre får lidt ømme arme af det, for han kan ikke selv rejse sig. Han spænder bare lige pludselig benene og kaster sig bagover for at komme op og stå! :-o Hvis vi fx. vil sætte ham ned på et tæppe kan han finde på det der, og så må man holde ham, mens han står og holde godt fast, når hans spagettiben giver efter under ham - men det er dejligt, at han har mod på det den lille mand :-)