40,4º, pølser og ris a la mande :-///////

Pruuuuuuuuuuuuuha - i nogle lande sælger man julepynt, som fejrer "baby's første jul", så man rigtig vil kunne huske den. Lad mig sige det sådan: Vi kommer næppe til at glemme Christoffers første juleaften lige med det samme :-//////// Natten mellem lillejuleaften og den 24. vågnede han med over 40 i feber. Han var helt umulig (forståeligt nok!!) og ville IKKE sove!!! Og selvom han blev klædt af og kun havde undertøj på og også fik Panodil, så faldt feberen ikke meget :-/// Den 24. fortsatte med 40,3 om morgenen og en tur til lægevagten, da de åbnede: Mellemørebetændelse, var dommen - igen - suuuuuuuuuuuuuuuuk!!!! Lillemanden var syg og dårlig og det gode humør fra lillejuleaften var ingen steder at finde :-//////// Vi endte med at måtte aflyse alle planer om at tage til Brøndby til farmor og farfar. I stedet kom de ud til os, sammen med farbror Theis og Hannah og vi udvekslede gaver i en times tid, hvorefter de tog hjem til julemaden. Christoffer hang bare på vores skuldre og klynkede - stakkels, stakkels lillemand!! Hverken gaver eller Tractor Tom kunne så meget som vriste et lille smil ud af ham. Vi fik pølser til julemiddag (og en skål ris a la mande, så farmor havde haft med til os). Natten blev lang for os og lillemanden, som på et tidpunkt var oppe på 40,4 i feber - og det var MED Panodil :-/////////// Sikken en jul :-(

Alletiders (lille)jul

Nej, det er ikke, fordi vi har siddet klinet foran skærmen til årets Pyrus-julekalender, at overskriften er, som den er.

Årsagen er, at vi i år havde forpremiere på juleaften i Slangerup hos mormor og morfar - og sikke en aften (eller: dag - for vi kom ikke så sent hjem :-)). Vi fik julehygget til den store guldmedalje, fik gaver og superlækker julemad og Christoffer var i en hopla, som vi sjældent har set ham :-))))))) Han var simpelthen et PRÆMIEbarn, som var sød, kærlig og grinende fra vi kom til vi gik og han fortsatte med at være glad og grinende længe efter vi kom hjem - ja faktisk var han ikke til at drive i seng. Det havde vist været for god en aften til at den skulle slutte - kært!!! :-))))))))))

Svaret er ja – og så alligevel ikke…

Beklager den lange tavshed her i bloggen! Men her kommer den med spænding ventede opdatering på sovesituationen:

Vi (dvs. Stig) havde 4 nætters kamp med Christoffer (jeg sov i gæstesengen i kontoret), hvorefter junior faktisk accepterede at om natten (dvs,. mellem kl. 22 og 5 morgen) skulle han (og VI) sove :-)). En lille ”sidegevinst” var dog, at det eneste sted han nu vil sove er i midten af vores seng – men som sundhedsplejersken siger ”Så må det bare være sådan”. Det er min ryg ikke nødvendigvis enig i, men fred være nu med det. Vi fik en længere periode med flere timers sammenhængende søvn end vi har haft LÆNGE :-)))))))))

Desværre er det hele for nylig gået fløjten igen, fordi Christoffer reddede sig en ordentlig omgang mellemørebetændelse og vågnede konstant natten igennem og selv nu – hvor feberen er væk igen og ørerne forhåbentlig snart ok – så bliver han altså ved med at vågne – så vi er lidt tilbage til hvor vi startede – suuuuk…

Men bortset fra sygdommen og den følgende tilbagegang på soveområdet så går det raskt fremad med mindstemand: Han vil SÅ gerne op og stå og ruller rundt som en gal for at få rigtigt gang i kravleriet. Han snakker også en vis mand et øre af (uden at vi naturligvis forstår meget mere en ca. ½ promille af, hvad han har gang i – ”Moar” skulle dog være rimeligt sikker og ”Ding” (som farmors ur siger) er også et aktuelt hit :-)))))))) Hans nyeste stunt er er at lave lyde ved at køre fingeren ned over læben ”bleb bleb bleb” – det synes han er enormt morsomt :-)))))))))

Vi er ved at lade op til jul og Christoffers pakkekalender bliver åbnet hver dag (dog med mere fokus på gavebånd og papir end indholdet, men pyt ;-)))) Juletræet er købt, men ikke inde i stuen endnu. Christoffer var med ude og vælge – vi tog det træ, som affødte det største grin fra ham. Han tænker sikkert, at ”De er tossede de gamle, så dan at slæbe et træ med hjem – dok dok dok!” ;-))))))))