Det var en travl jul for os i år; men denne gang heldigvis uden sygdom (som sidste år…). Christoffer har været i TOTALT gave”mode” hele december med 2 pakkekalendere, chokoladekalendere og kager og slik siddende løst. Tro mig – ligegyldigt, hvor træt han var om morgenen, så kunne ordet ”gaver” godt motivere ham til at forlade den varme dyne ;-))))
Lillejuleaften holdt vi hos mormor og morfar i Slangerup. Det var en forrygende forpremiere på juleaften med dejlig mad og gaver – som Christoffer tøffede rundt og delte ud (og hjalp med at åbne, hvis de ikke lige var til ham – hvilket han i øvrigt var helt klar på, at de ikke alle var :-)) Dejligt, at han er så glad for at dele ud :-)))))
Selve juleaften var desværre ikke helt den samme succes. 2 dage i højt gear på den måde var vist for meget for den lille mand, så han var kropumuligt under maden og kastede også rundt med pakkerne, da de skulle åbnes. Det var rigtig synd for den øvrige familie og afstedkom et par PÆNT svedige forældre og en tidlig afslutning på aftenen – øv!
1. juledag havde vi en velfortjent slappedag og 2. juledag var vi så til den traditionelle julefrokost i Brøndby. Det gik meget, meget fint – også selvom Christoffer var klart mindstemand, da Stigs fætter fra Jylland og hans 2 små børn desværre måtte melde afbud i sidste øjeblik pga. sygdom.
Lillejuleaften holdt vi hos mormor og morfar i Slangerup. Det var en forrygende forpremiere på juleaften med dejlig mad og gaver – som Christoffer tøffede rundt og delte ud (og hjalp med at åbne, hvis de ikke lige var til ham – hvilket han i øvrigt var helt klar på, at de ikke alle var :-)) Dejligt, at han er så glad for at dele ud :-)))))
Selve juleaften var desværre ikke helt den samme succes. 2 dage i højt gear på den måde var vist for meget for den lille mand, så han var kropumuligt under maden og kastede også rundt med pakkerne, da de skulle åbnes. Det var rigtig synd for den øvrige familie og afstedkom et par PÆNT svedige forældre og en tidlig afslutning på aftenen – øv!
1. juledag havde vi en velfortjent slappedag og 2. juledag var vi så til den traditionelle julefrokost i Brøndby. Det gik meget, meget fint – også selvom Christoffer var klart mindstemand, da Stigs fætter fra Jylland og hans 2 små børn desværre måtte melde afbud i sidste øjeblik pga. sygdom.
