Moar!

Lige fra ens lille barn bliver født går man og drømmer om, hvad poden nu vil finde på at sige, som sit første ord! Christoffers kom sent i går aftes - det var MOAR!

Se, nu kunne man jo hurtigt være svømmet hen over sin lille dejlige dreng, hvis han havde kigget indtagende på en med sine store blå øjne og smilet og blidt sagt moar... imidlertid kom Christoffers første ord - på bedste lillemand-maner midt i et større hysterisk anfald (han har temperament den lille - men heldigvis kan han være præcis ligeså jublende glad, som han nogen gange er sur :-)))):

Der skete det, at Christoffer for tiden døjer med en ordentlig omgang snot, som han ikke rigtigt kan komme af med (en "dejlig" bonus efter han er startet i vuggestuen :-o). Snotten har det med at få ham til at hoste og er der tilpas meget af den (lækkert, ikk'?! ;-))), så kaster han op. Se i går aftes omkring halv 11 vågnede han op i et større hosteanfald. Jeg prøvede at tysse på ham, så han ikke skulle hoste så voldsomt, at kan kastede op, men det blev hurtigt så slemt, at jeg måtte løfte ham op af sengen - og "UUUULRIK" - ned af sig selv, på gulvtæppet og ud i hele mit hår - deeeeeeeeeeeeeejligt - NOT!!!! Jeg måtte simpelthen stå op og gå i bad :-/ Og mens jeg så var i bad prøvede Stig, at berolige Christoffer og få ham til at sove igen - DET passede ikke den unge herre, så han hylede MOAR, MOAR (nok underforstået "Kom og red mig fra den onde mand... ;-))... tja.... så specielt yndligt var det ikke - men det første ord skulle så være kommet. Vi noterer i barnets bog: Første ord, 22/10-06: Moar!