12.10.08

Isbjørne i Fløng????


For nylig havde jeg – efter en lang arbejds-/vuggestuedag – Christoffer med til vores lokale Rema 1000 for at købe ind til aftensmad. Han var i godt humør og pludrede løs om alt muligt, hvor jeg måske var liiidt mere flad og nok ikke helt gav ham den respons, som jeg burde…

På P-pladsen ved Rema fik jeg ham ud af autostolen med de sædvanlige formaninger om ”at holde mor i hånden for der er mange biler og man skal passe på!!”. Christoffer tog mig pænt i hånden og knapt var vi begyndt at gå, før han udbryder: ”Det er godt nok en sød bamse!”. ”Øøøøøh???” tænker jeg og har mere travlt med at holde fast i barnet og tasken og komme helskindet over P-pladsen. ”Det er GODT nok en sød bamse!!” kommer det insisterende fra barnet igen. ”Nååå ja – det er det, hva’?” svarer jeg fraværende og tænker, at det må være en eller anden bamse, som han har set i et bilvindue eller noget. ”Det er en ISBJØRN!!” siger ungen triumferende! WHAT??? når jeg lige at tænke, inden vi runder den sidste parkerede bil og kommer hen til indgangsdøren til Rema og hvad ser jeg der?? Den sødeste lille Husky-hundehvalp! Kridhvid og vamset og så måtte jeg le, for hold da op, hvor den lignede en lille isbjørn og den var GODT nok sød!!! :-))))))))) Godt spottet, Christoffer! :-))))


26.8.08

Talent 2008

Det med at finde nye, dygtige talenter er i DEN grad oppe i tiden! Overvejer sg* lidt, om jeg skal melde Christoffer i kampen om alle de spændende præmier. Han er sååååå dygtig vores lille mand! 2½ år og så kan han digte en sang helt spontant!!!! No kidding! :-)))))))))))

Her forleden aften, da han skulle sove, lå han, som sædvanlig, og snakkede og roterede uden noget som helst ønske om at falde i søvn. Vi fik vendt verdenssituationen og fik forsikret hinanden om, at der hverken kom spidermen, spøgelser eller klovne ind i værelset, mens man sover. Efter ca. 45 minutter begyndte jeg at blive en liiiiille smule træt af, at han ikke viste nogen tegn på at ville lægge sig til at sove. Han kunne tydeligvis mærke, at min entusiasme for putningen var dalet, så han tænkte nok, at en sang ville kunne muntre mig lidt op, så han begyndte at skråle: ”Det var engang en abe. Den boe’d i en skov! *et eller andet, et eller andet – som jeg ikke kunne tyde* Jubiiiii!” suuuk – der var også ”engang en løv’, der boe’d i en skov!” Da han har kørt sit show af i et par minutter og jeg vist var endnu mere opgivende, siger han ”Jeg vil putte med far!” ”Nej” siger jeg ”Nu putter du med mor og NU skal du sove!” – hvorefter ungen begynder at synge igen:

”Der var engang en far!
Han boe’d i en skov.
Han elsker frikadeller
Og cola med brus
Han bor på Jasminvej 5
Det lille grønne hus”

Det er godt nok 2 sange blandet sammen; men jeg var godt nok imponeret af hans evne til at improvisere og lave en sang, som passede temmelig godt på farmand! :-) Og så hentede vi alligevel far, for jeg blev simpelthen nødt til at gå med ham ind til far i stuen og prale af sangen :-))))

Og som en lille krølle på historien må jeg sige, at stemningen ikke blev mindre sjov, da Christoffer i stuen hoppede op og satte sig godt til rette i sofaen og da Stig sagde til ham, at NU går vi ind og sover, så siger ungen ”Ja ja, lige om 10 minutter!” – hvor får han det fra…? ;-))))

19.8.08

Ikke helt appelsinfri udtalelser

Vi har netop afsluttet vores sommerferie, hvor vi bl.a. var i Legoland og i Givskud Safaripark. Det har været en herlig ferie med både aktiviteter og afslapning og mest af alt tid og mulighed for at være sammen :-)

Christoffer har brugt sommeren på at vokse 3 skostørrelser i ét ryk (det er altså HELT vildt!!?????) og rende ca. 5 cm. i vejret. Fatter ikke, at små børn kan lave det nummer!!! Og så til trods for, at han stort set ikke spiser noget…. Men nu kan vi da se, at hans shorts rent faktisk ER shorts – i starten af sommeren gik de nærmest helt ned til fødderne ;-) Han er blevet sådan en STOR lille mand :-o

Sommerferien har også budt på et par guldkorn fra mindstemand, der er værd at notere:

Den ene gang sad han og spiste majskorn og det kombineret med, at han er i ”Hvad er det”-fasen i DEN grad ;-)) gjorde, at han ved hvert nye majskorn spurgte : ”Hvad hedder den?”. Til de første par stykker svarede jeg blot ”Det hedder majs” – men efterhånden, som vi var igennem en del majskorn, blev det lidt trættende, så jeg forsøgte mig med ”Det er majs nr. 7”, ”Det er nok majs nr. 9578” eller ”Tja, hvad tror du selv, den hedder?”. Måske blev Christoffer også lidt træt af majslegen som tiden gik, for pludselig siger han ”Det er min hånd! Hvad hedder den?” – hvortil jeg (opgivende efter majslegen) svarer med et suk ”Ja, hvad hedder den?” – ”Den hedder LÆSSØE!” svarer ungen – og så kunne vi simpelthen ikke lade være med at grine ;-))))

En anden ting, som mindstemanden har lært ved at være med mor og far på farten i ferien er, at biler af og til skal tankes op. Mor og far er tæt på grådens rand med tanken på de tårnhøje benzinpriser, men så er det godt, at vi har en lille fyr i autostolen, som kan bringe et smil frem på læberne, når han på benzintanken proklamerer, at ”Nå nu skal bilen have appelsin på igen” ;-))))

Og det allerbedste er, at når vi så begynder at grine, så klukker han med af grin i en grad, så tårerne næsten triller – hvor er det bare FEDT!!! :-)))))))))))

16.7.08

Hvad laver du? - *Stilhed* - Det må du IKKE!!!!


Der er lidt stille på bloggen disse dage; men det er bestemt ikke, fordi der ikke er gang i den, for det er der helt bestemt… så meget faktisk, at vi lidt er ved at tabe pusten. Lad os bare slå fast, at der i hvert fald er 2 voksne på Jasminvej, der ser frem til lidt ferie snart!!!

Christoffer er intet mindre end en hvirvelvind – eller ”En RIGTIG dreng” som nogen også ynder at kalde det. Indenfor den seneste måned har han væltet en stor CD-reol ned over sig (og vi fik set skadestuen i 4 timer …), fået så mange blå mærker ben og krop, at man snart skulle tro, at han er en smølf!!! Og i går startede han så nok karrieren som stuntman, da han i vuggestuen tog et MEGA-styrt på en af de hersens små plastikmotorcykler, som han lige mente, at han skulle køre for fuld fart ned af en flisebelagt bakke – suk!!! Nu er han fuldstændigt skrabet og blodig på og under næsen og hans læbe ser ud som om, han har medvirket i en større boksekamp :-/ Og lur mig om der ikke også er et blåt øje på vej ovenpå styrtet :-/ Og så SKULLE man jo så tro, at af skade blive man klog; men ifølge vuggestuepersonalet sundede han sig lige i 5 minutter (og fik grædt sig til en is… ;-)) og så mente han da lige, at turen skulle prøves igen! Mors dreng (!??): If at first you don’t succeed, try and try again ;-)))))


16.5.08

Tak tak – mange tak!

Jeg ved godt, at jeg nu sikkert gentager mig selv; men det ER altså helt utroligt, som Christoffers sprog udvikler sig – stort set fra dag til dag!!! For få måneder siden rendte han rundt og snakkede om sin ”Slisging” (”Grisling” for uindviede ;-)) og i går kommer han så travende op til mig og siger klokkeklart: ”Mor, jeg har en ble til dig!” – altså, nu er det måske ikke den slags gaver, som man lige umiddelbart bliver allermest glad for (også selvom bleen var ubrugt og en af de superpopulære med BÅDE den lyseblå OG den lyserøde Pampers elefant på! ;-)); men det varmede alligevel om hjertet at høre sådan en fin sætning og Stig og jeg talte senere om, at vi begge havde talt sætningens ord inde i hovedet for liiige at konstatere hvor dyyyyyyyygtig han er, den lille :-)))

Og så kan det jo være, at mit svar til hans tilbud om bleen burde have været ”Tak, tak – mange tak”, som han sagde senere på aftenen, da vi fortalte ham, at den bog, som han sad og læste i, havde han fået fra fætter Carsten og Gunvor til jul. Næste trin på udviklingsstigen bør så måske være timing, så hans taksigelser i stedet var kommet i sidste weekend da vi rent faktisk besøgte de glade givere ;-)

24.2.08

En tudse, en tromme, en bakke og en blodtud

Søndag var vi en tur i Herstedøster for at besøge det nye naturcenter ved Vestskoven.

Det er et super sted! :-) De har både udstoppede dyr, og levende – bl.a. slanger, en sød lille markmus og 2 fede tudser ;-) Christoffer syntes i hvert fald, at det var SJOVT at hive ræven i halen (bare rolig, det var en af de udstoppede ;-)) Pindsvinet udløste en del mindre begejstring – også selvom farfar prøvede at fremvise det med en stor entusiasme :-)

Udenfor centeret var der en udhulet træstamme, som man kunne slå på og som gav forskellige lyde, alt efter, hvilken kæp man slog med, og hvor på stammen man slog. Christoffer viste sig at have et lille Safri Duo-medlem gemt i maven. Han trommede og trommede :-)

Bag ved centret er der hytter med bålpladser – til grilning og snobrød - , som man bare kan bruge – hvis ingen andre har skrevet sig op til dem – eller forhåndsbooke, hvis man på forhånd ved, at man har et arrangement. Det er oplagt til fx en børnefødselsdag. Der var også kæmpe kravlestammer. Fedt sted :-)

Ved Vestskoven er der jo også store, lækre udsigtsbakker, så vi måtte en tur op i højderne. Det viste sig desværre at give en lettere uheldig afslutning på vores ellers meget dejlige formiddag i det fri, da Christoffer tog et kæmpestyr nær toppen sammen med farmor, og både farmor og Christoffer slog sig en del!! ØV!!! Men heldigvis fik vi tørret næseblodet af og Christoffer endte nok næsten til sidst med at synes, at det alligevel var lidt hyggeligt det hele, når nu mor og far pludselig overforkælede den lille mand, som – hjemme igen - både fik slik og videohygge OG fik lov til at komme op og fodre ænderne!! Så kan man lidt igen – styrt eller ej ;-)

23.1.08

Sig noget, McQueen

Tidens hit er BILER – og ikke bare en hvilken som helst slags biler, næææh nej. Det skal være Bumle, Doc og Sally og ikke mindst LYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYNET McQueen (for ikke-indviede er det figurer fra Pixars animationsfilm Cars! ;-))

Christoffer har bl.a. fået en trøje med McQueen i fødselsdagsgave og stod det til ham, så var den den eneste trøje, som han gik med. Desværre har han det jo med at øffe sig godt og grundigt til, så McQueen-trøjen MÅ altså vaskes med jævne mellemrum – øv!!

Men helt uden LYNET går det altså ikke, så da Christoffer med feber måtte gå glip af sin fejring i vuggestuen, syntes mor, at det var SÅ synd, at hun købte en legetøjs McQueen til ham. En McQueen, som kan SNAKKE!! Den siger bl.a. ”I eat loosers for breakfast” og ”KAPOW” (endnu en af Lynets yndlingsfraser). Problemet er bare lidt, at McQueen – sikkert som en rigtig racerbil skal – snakker MEGET HØJT og mor og far er ved at få kronisk migræne af alt det snakkeri, så vi har et lille snydetrick, som går ud på at blokere for McQueens batterier ind i mellem, så ørerne kan få lidt ro. Det gjorde Christoffer SÅ ked af det den ene nat, hvor han bøvlede med feber og ondt i ørerne (og McQueen naturligvis var med i sengen… det giver jo sig selv!! …) at han pludselig satte sig op og begyndte at ryste McQueen og gentage flere gange: ”Sig noget McQueen, sig noget McQuuen!!” – åh ja – nogle børn har usynlige venner – andre har LYYYYYYYYYYYYNET McQueen!!! ;-)))))))))

21.1.08

Hip hurra, det’ min fødselsdag :-)




Så rundede Christoffer 2 år! WOW – tiden drøner bare afsted!!!

Vi fejrede fødselsdagen i Slangerup hos Mormor og Morfar, og Farmor, Farfar og Mormoster var også med.

Det væltede ned med en sand gaveregn over den lille mand og han var rigtig i sit es – lige fra om morgenen, hvor fødselsdagsbordet blev mødt med et ”ØØØØØØØØØJ!!” til dagen lakkede mod enden efter sandwich, lækre friske hindbær, lagkage, kager og boller, slik – fødselsdagssang og udpustede fødselsdagslys (kun med lidt hjælp fra mor). Til slut var Christoffer også HELT færdig (men måske det også spillede lidt ind, at han dagen efter lagde sig med mellemørebetændelse og 39,4 i feber – suk… så fødselsdagsfesten i vuggestuen, mandag, gik han desværre glip af…)

5.1.08

Endnu en grænse…

…er brudt! :-)))) Vi havde her til aften Christoffer med på restaurant for allerførste gang. Og han opførte sig, som en lille engel, den dejlige lille mand!!!! Han sad pænt og spiste sin fiskefilet og sin majskolbe i over en time og han sagde ”Tak for mad” til tjeneren – så kan man da ikke andet end at smelte :-)))))))))))

4.1.08

Undskyld, men…

Er der nogen, der har set en lille dreng? Sådan en lyshåret en med store blå øjne og sådan lidt ”babyagtig” i det????? Jeg synes bestemt, at vi havde sådan en derhjemme!! Nu har vi en lille (kær ;-)) ballademager af et drengebarn. Ikke en baby i sigte nogen steder!!!!

De sidste måneder har Christoffer gennemgået en helt fantastisk udvikling!! Fra at sige enkelte ord kommer der nu den ene lange sætning efter den anden og han kommanderer RIGTIG rundt med de ”gamle” må vi sige!! Hvad siger I fx til den her: ”Gi mig den der, NU!!” – øøøh!! ;-)))) Eller hvad skal man gøre, når man HAR sagt nej til en ”aller- allersidste ostehapser”, når drengen så pludselig siger ”Be om en, far!” –(Ja, han fik en til… ;-))

1.1.08

Velkommen nytår!

Vi fejrede nytårsaften hjemme hos os selv sammen med gode venner. Med var i alt 3 små børn – alle født i 2006, så der var gang i biksen ;-))) Men det gik rigtig godt – også selvom ingen af ungerne fik set fyrværkeriet (de sov trygt fra al larmen ;-))) og ingen af os vist rigtigt fik hørt, hvad Dronningen sagde, da der samtidig var en mindre krig om chips og dipskålene ;-))))) Men alt i alt en dejlig aften – super!! :-))))