26.1.07

Dræn!

Pheeew – dette var absolut ikke den sjoveste dag i vores forholdsvis korte tid som børnefamilie!!! :-/ I dag var nemlig dagen, hvor Christoffer blev opereret og fik lagt dræn i begge ører.

Vi mødte op hos ørelægen efter Christoffer hverken havde måttet få vådt eller tørt siden midnat (hvilket er ret sejt, når man plejer at få morgenmad omkring kl. 5!!! – men det gik!). Efter en kort ventetid blev vi kaldt ind og narkoselægen forklarede kort om narkosen. Herefter måtte vi holde Christoffer fast, mens han fik masken over næsen. Han sprællede og skreg – NØJ, hvor var det sejt!!!! Og så kort tid efter var han helt slap og vi blev ført ud i venteværelset, mens der blev opereret.

Efter ca. 15 MEGET, MEGET lange minutter (ikke helt uden tårer :-/) blev vi kaldt ind i et opvågningsrum, hvor Christoffer lå. Vi skulle vente på, at han vågnede; men det gjorde han bare ikke lige… :-////////// Konklusionen blev til sidst, at han simpelthen var faldet i søvn ovenpå strabadserne og ørelægens sekretær ruskede lidt i ham for at få ham til at vågne op – og det lykkedes så til sidst. Han var groggy og ked – stakkels, stakkels lillemand!!!!

Vel hjemme igen fik han ekstra opmærksomhed resten af dagen. Ørelægen havde fortalt os, at hun ved operationen kunne se, at han stadig havde mellemørebetændelse, og han fik også meget høj feber op ad dagen. Det var noget værre skidt; men med drænene i ørerne går vi forhåbentlig lysere tider i møde!!

20.1.07

Fødselsdagsfest


I dag holdt vi fødselsdagsfrokost hos mormor og morfar i Slangerup. Med var også farmor og farfar samt farbror Theis, Hannah og mormoster.

Christoffer var RIGTIG i sit es! Han fik gaver, god mad og fødselsdagssang. Det var en rigtig dejlig dag for alle.

Da vi kom hjem igen fik Christoffer pludselig høj feber og vi fandt ud af, at endnu en omgang mellemørebetændelse havde ramt ham – suuuuuuk!!

Men heldigvis havde det da været en god dag indtil da!

19.1.07

Hip hurra, det’ min fødselsdag!


Så oprandt den store dag, hvor lillemanden rundede det første år! :-)


Vi havde pyntet fint fødselsdagsbord og gaverne blev flået op (var jo i skarp træning fra julen).


Vi havde bagt en bollekagemand, som han fik med i vuggestuen og han havde haft en fantastisk dag, hvor han havde været helt i centrum med fødselsdagssang og flag rundt om døren!


Hjemme på Jasminvej fik han sin helt egen lagkage og fik lov til at smage kakaomælk :-) Han syntes vist, at det hele var lidt mærkeligt, men også lidt sjovt ;-))))


Det var en meget træt Christoffer vi lagde i seng efter en god dag!


9.1.07

37 år, ca. 4½ måned og 1½ time...

Så lang tid holdt mit princip om ikke at se en James Bond film! Har moret mig meget med det princip, fordi folk igennem tiderne har forsøgt at finde frem til årsagen til at jeg pure har nægtet at bruge tid på 007. Min indre lille morskab har været, at der som sådan ikke har været nogen årsag overhovedet - jo mere tid jeg undgik at se en Bond film desto morsommere blev det bare, at se folks ansigt, når man sagde "Nej, jeg ser altså ikke James Bond. Det er et princip, jeg har"! ;-) Nå, men søndag røg princippet altså til fordel for en biftur med min bedre halvdel, hvor vi så Casino Royal. Dels ville han enormt gerne se den og alle vennerne havde allerede været forbi biffen - og dels havde vi gevaldigt brug for at komme lidt ud, så farmor og farfar passede Christoffer - som (igen igen) har mellemørebetændelse og høj feber, hvilket har betydet et stk. superked unge og næsten ingen søvn i de sidste dage/nætter - så vi er mildest talt godt nede på sokkeholderne!!!! I dag har vi en tid til ørelægen med Christoffer. Bliver spændende, hvad hun vil sige!!!!!