Det relative i at have det hårdt...

Har lige i dag fundet ud af, at vi nok ikke har det helt så hårdt, som vi går og tror!! Vi synes jo, at det er drønhårdt, når Christoffer vågner og vi skal op 2-3 gange i løbet af natten; men snakkede i dag med min kollega Iben. Hun fortalte, at da hendes datter var helt lille startede hun med at have kolik og skrige 23 timer i døgnet - kun afbrudt af søvnperioder på ½ time (som man kunne stille uret efter! :-o) og efter, at kolikken var overstået (efter 6! mrd.! Åh gru!!) kom hun ind i en ny periode, hvor hun bare SLET ikke ville lægges til at sove og skreg i vilden sky, når de prøvede! SÅ - jeg må jo nok indrømme, at selvom det synes hårdt og man er træt efter snart 8 mdr. uden en fuld nats søvn, så er det jo nok småting i forhold til så meget andet. Føles bare ret hårdt - sådan på mikroniveau ;-)

Op og ståååååååååååååååå

SÅ! Nu har Christoffer fundet ud af, at det er sjovt at stå op! :-) Vi andre får lidt ømme arme af det, for han kan ikke selv rejse sig. Han spænder bare lige pludselig benene og kaster sig bagover for at komme op og stå! :-o Hvis vi fx. vil sætte ham ned på et tæppe kan han finde på det der, og så må man holde ham, mens han står og holde godt fast, når hans spagettiben giver efter under ham - men det er dejligt, at han har mod på det den lille mand :-)

Mors deller

Ja ja - altså ikke de deller, som mindre onde tunger ville kalde graviditetskilo, som endnu ikke er blevet smidt ;-) Men i denne sammenhæng FRIKADELLER ;-) Som var det som hele familien Læssøe fik til aftensmad i dag!!!!! Christoffer fik godt nok sine kørt igennem minihakkeren sammen med nogle grøntsager; men det var første gang, at han fik "rigtig" aftensmad :-) Ikke at han kunne lide det altså ;-) Det kom ud stort set ud ligeså hurtigt, som det kom ind; men det skal nok komme og moderens stolthed fik omkring sin madlavning fik ikke det helt store knæk af den grund ;-)

Fødselsdagsmiddag med besvær...

Pruuuuuuuuuuh!!! Havde familien til forsinket fødselsdagsmiddag. Det passede IKKE Christoffer, som mildest talt var KROPumulig hele aftenen :-/ Der var ikke megen hygge over det. Vi sad ikke samlet ned og spise allesammen på noget tidspunkt i løbet af aftenen og da gæsterne var gået ved sådan ca. 22-tiden dejsede de trætte (MEGET trætte) forældre simpelten omkuld - men ok, så bliver det en af de fødselsdagsmiddage, som man ikke glemmer lige med det samme :-o