26.6.06

Gys!!

Puuuha - har haft vores første rigtige hospitalstur med Christoffer (jeg tæller ikke de 2 gange, som "kun" var den nye moders oversensitivitet ;-) - selvom de dengang på skadestuen syntes, at det var meget "flot" at få besøg af en lille mand på knap en måned :-o)! Han var blevet lagt i seng i går aftes og efter et par timer vågnede han og græd hjertesskærende og var brandvarm :-(((((((( Vi målte hans feber, som blev ved med at stige og til sidst måtte vi ringe til lægevagten. De ville gerne se ham, og vi måtte på en nattetur til Herlev, da vi tilhører Københavns Amt (selvom Roskilde ligger lige rundt om hjørnet :-/) og Glostrups lægevagt lukkede kl. 23. Hos lægevagten blev vi "beroliget" med, at det "kun" var en "virus på luftvejene"... det kunne for mig på det tidspunkt ligeså godt have været latin, og lægen måtte irriteret forklare mig (så nedladende, som du nu var muligt, føltes det....) at lillemanden altså blot var forkølet og vi skulle holde godt øje med ham og hans feber. Men hold da op, siger jeg bare, hvor man føler sig magtesløs, når man står med sådan en lille en, som har det så dårligt, og man ikke kan gøre noget og ikke kan forklare ham, at det nok skal gå væk igen... suk!

Ingen kommentarer: