24.7.06

Udgangstilladelse! :-D

Farmor og farfar har passet Christoffer i nogle timer i dag, så Stig og jeg kunne tage ud for os selv! :-) Herligt!! Vi besluttede os for at bruge vores fritimer på en tur i biografen og se Pirates of the Carribean 2. Ok – filmen kunne måske have været mere velvalgt. Var skuffede over at bruge fritimerne på en ”To be continued”, men bevares – der var da gode effekter og jævnt god underholdning – og det var jo lidt en ”must see” efter den fantastiske 1’er.

23.7.06

½ års fødselsdagsfest

I dag har vi haft familien på besøg for (lidt forsinket) at fejre Christoffers ½ års fødselsdag! Vi havde en fin eftermiddag (selvom hovedpersonen ikke var i sit bedste og mest selskabelige humør :-o) med halve lagkager, halve boller og halve sodavand :-)))))) Og selvom vi havde fortalt gæsterne, at til ½-års fødselsdage skal man altså ikke have gaver, så faldt der alligevel lidt af. Han er SUPERforkælet ham lillemanden!!

22.7.06

Man skal børste sine tænder

I dag har vi børstet Christoffers tænder for første gang. Det var vist også på tide...ahem! Måske især fordi han her til aften har spist pasta med kødsauce, hvilket gled forbløffende fint ned! :-D Men vi har selvfølgelig også fortalt ham, at det er ALLE børns livret (Right - som om det plejer at virke med vores lille Mr. Kræsenpind :-o). Han brokkede sig nu heller ikke over tandbørstningen; men det var nok, fordi tandpastaen lugtede (og smagte sikkert også) af slik... hvad man dog ikke gør for at hjælpe processen lidt på vej - skræmmende faktisk!!

Som det kan ses på billedet har vi også været ude og gynge i haven. Det syntes Christoffer var sjovt - sjovest, når det gik lidt stærkt og man kom højt op (men det syntes far ikke var SÅ sjovt, så det gjorde vi ikke så meget ;-))

19.7.06

"Det eneste jeg ønsker mig til jul..."

... "er 2 nye tænder" - og vi har lige i dag opdaget, at Christoffer er ved at få sine første 2 tænder i undermunden. Havde også undret os over, at han var så pyldret, men havde tilskrevet det, dels den vaccination, som han fik i mandags, og dels sommervarmen; men der var altså også en anden grund. Hurra for vores store dreng :-) Og mere HURRA for i dag er han ½ år gammel - huuuuh, hvor tiden dog er fløjet!! :-)

15.7.06

Frisk frugt er godt :-)

Her til aften gik vi en runde i haven alle 3 for at køle lidt af i varmen :-) Vi har friske hindbær og masser af skovjordbær og Christoffer fik lov til at smage et af hver (godt most imellem mors fingre først). Hindbærret kunne han godt lide, men jordbærret var vist lidt surt for det affødte slemme grinmasser... stakkels barn - hvad han dog ikke skal udsættes for :-/ :-)

14.7.06

Helt ny oplevelse :-p

I dag har Christoffer smagt kød for første gang! Det var vist en lidt underlig fornemmelse for ham. Han så i hvert fald mærkelig ud i hovedet! :-s Ret meget kom der nu heller ikke ned, men helt generelt, så er han lidt modstander af nye ting. Skal lige vænne sig lidt til dem, før han kan acceptere dem uden at brokke sig, så det er bare med at prøve igen i morgen og så skal det nu nok komme :-)

13.7.06

Ikke fingermadder, men...


Fodsandwich! :-) Christoffer har fundet ud af, at det er sjovt at putte tæerne i munden :-o Vi andre undrer os over, at man nogensinde har været så fleksibel i kroppen, at det kunne lade sig gøre; men billedet her er bevis! :-)

10.7.06

Under eget tag :-)

Så flyttede Christoffer ind på sit eget værelse! Han sov der første gang i nat og han brokkede sig slet ikke, sov meget fint og vågnede kun en enkelt gang og bad om mad! Det er superflot, synes hans forældre :-) Med til historien hører (for ærlighedens skyld ;-)), at mor ikke tog flytningen nær så pænt, som lillemanden :-/ Syntes, at det var supersejt, at han pludselig var SÅ langt væk (= i den anden ende af huset ;-)), men det skal man bare lige komme sig over! Bliver dejligt for alle parter igen at kunne få lidt mere nattero - er også stærkt tiltrængt efter næsten 6 måneder! :-)